Skip to content

Hold

Muay Thai Børnehold:
Træningen foregår med bare fødder og de handsker man skal bruge, kan man låne i klubben. Det er en rigtig god ide at medbringe en drikkedunk med vand.

På vores børnehold kan alle være med, både drenge og piger, i alle aldre. På børneholdet trænes der selvfølgelig Muay Thai, men vi laver også en masse små lege og konkurrencer i løbet af træningen. Vi starter træningen med at varme op, da det er rigtig vigtigt at kroppen er varm, før vi begynder på Muay Thai, for at undgå skader.
Opvarmningen er meget forskellig fra træning til træning. Nogle af de programmer som vi kører igennem indeholder blandt andet leg, som kan være fangeleg, dødbold osv. En del af opvarmningen kan være små konkurrencer, hvor børnene bliver delt op i hold og skal konkurrere mod de andre hold, i forskellige fysiske øvelser. Cirkeltræning kan også være en del af opvarmningen, her er der en masse stationer som alle skal igennem på skift. Hver station er en øvelse og øvelserne kan for eksempel være mavebøjninger, sjipning, spark på sæk, slag på sæk osv.

Når du starter til Muay Thai træning, vil der være en masse teknikker som du skal lære. Man skal for eksempel lære de forskellige slag og spark, men også at slå og sparke rigtig. Her vil træneren stå med nogle pads (puder til at slå og sparke på), så hverken du eller træneren kommer til skade. Træneren lærer dig en masse forskellige kombinationer, så du får lært det hele, helt fra bunden. Der trænes på hold, men undervisningen er individuel. Når man har lært tilstrækkeligt om både slag og spark, kan man blive sat sammen to og to, hvor man selv skal holde pads og køre kombinationer sammen.

Man kan sagtens gå til Muay Thai træning uden at skulle sparre, det er helt frivilligt om man vil deltage i denne del af træningen. De som ikke vil sparre, fortsætter med at træne teknik.
Sparring er en slags kamp, hvor man hverken slår eller sparker hårdt, men kun markerer. Det kræver at man har lært en masse teknik og har det korrekte udstyr. De første gange man sparrer vil være mod træneren, og først senere hen mod et andet medlem, da det kan være svært at fornemme hvor hårdt man slår og sparker. Træneren kan passe på både sig selv og dig, men træneren kan også hjælpe dig til at finde niveauet for dine spark og slag.

Påkrævet udstyr til sparring er: Benskinner, chestguard, tandbeskytter, hjelm hvis man ønsker og handsker (handsker kan lånes i klubben).

Muay Thai Voksenhold:
Træningen foregår med bare fødder og de handsker man skal bruge, kan man låne i klubben. Det er en rigtig god ide at medbringe en drikkedunk med vand.
Muay Thai træning er for både motionister og folk som gerne vil i kamp. Alder, køn og fysisk form, er underordnet. Du bestemmer selv tempoet og hvor mange gange om ugen du vil træne. Ingen bliver presset til noget, de ikke kan eller vil. Ønsker du at tabe dig, eller opbygge en større muskelmasse, så er Muay Thai en træningsform, hvor hele kroppen bliver arbejdet godt igennem. Muay Thai trænes på hold, men træningen er tilrettelagt således, at den passer til hver enkelt medlem. Man deltager på det niveau som man er på, lige fra begynder til øvet, eller kamptræning. Voksenholdet træner flere gange om ugen, men det er op til dig, hvor ofte du vil træne, du kan se mere omkring vores træningstider under priser i menuen.

Træningen starter med en grundig opvarmning som bestemt ikke er kedelig. Den består primært af cirkeltræning, som er en masse forskellige stationer med forskellige øvelser, som udføres i ca. 1 minut ved hver station, og med ca. 30 sekunders pause efter hver øvelse. Øvelserne træner hver sin del af kroppen, så når du har været igennem hele cirkeltræningen, er hele kroppen varmet godt op.
Når cirkeltræningen er færdigt, bliver der lavet udstrækningsøvelser i ca. 5-7 minutter. Herefter er kroppen varm og smidig, og man er derfor helt klar til de tekniske øvelser. Når der trænes tekniske øvelser, er man sammen to og to, den ene har boksehandsker på og den anden holder pads (puder som man kan slå og sparke på). Her gennemgår man en masse kombinationer og serier, hvor både slag, spark, knæ og albuer bliver brugt. Den som holder pads tager imod og sørger for at holde padsne der, hvor slag og spark mm. skal ramme. Efter et hvis antal øvelser bytter man plads, så den som havde handsker på nu skal holde pads. Det at holde pads er ikke det samme som at holde pause, det er rigtig god træning for kroppen, som er med til at gøre træningen meget alsidig.

Man kan sagtens gå til Muay Thai træning uden at skulle sparre, det er helt frivilligt om man vil deltage i denne del af træningen. De som ikke vil sparre, fortsætter med at træne teknik.

Sparring er en slags kamp, hvor man hverken slår eller sparker hårdt, men kun markerer. Det kræver at man har lært en masse teknik og har det korrekte udstyr. Når træneren vurderer at man har lært tilstrækkeligt  teknik, så ingen kommer til skade, så kan du komme i gang med at sparre. De første gange man sparrer vil være mod træneren, og først senere hen med et andet medlem, da det kan være svært at fornemme hvor hårdt man slår og sparker. Træneren kan passe på både sig selv og dig, men træneren kan også hjælpe dig til at finde niveauet for dine spark og slag.

Påkrævet udstyr til sparring er: benskinner, tandbeskytter, skridtbestykker (mænd), Thai boksehandsker og hjelm hvis ønsket (handsker kan lånes i klubben).

Reglerne omkring sparring er lavet af to grunde.
1) Medlemmernes sikkerhed.
2) Vi træner Muay Thai og ikke street fight.

Brasiliansk Jiu Jitsu: